I have a dream… that one day every valley shall be exalted, and every hill and mountain shall be made low, the rough places will be made plain, and the crooked places will be made straight; “and the glory of the Lord shall be revealed and all flesh shall see it together.
Mange har måske sagt “I have a dream” før, men efter den 28. august 1963 er de for altid forbundet med Martin Luther Kings tale til mere end 200.000 tilhørere foran Lincoln Memorial i Washington DC. King holdt talen i forbindelse med den store borgerrettighedsmarch „March on Washington for Jobs and Freedom”.
På optagelser fra talen lyder det som om, Martin Luther King på et tidspunkt fraviger sit manuskript, og begynder at improvisere. Det blev efterfølgende forklaret med, at Martin Luther King oprindeligt havde tænkt sig at holde en ganske kort tale med fokus på de uretfærdigheder, den afro-amerikanske befolkning efter hans mening blev udsat for. Da Martin Luther King efterfølgende ville sætte sig igen, skulle gospelsangerinden Mahalia Jackson angiveligt have råbt til ham: “Tell them about your dream, Martin! Tell them about the dream!”, hvorefter Martin Luther King fortsatte med de berømte ord ”I have a dream”.
I øvrigt kunne amerikanske forskere i 1999 på baggrund af analyser af den effekt og virkning udvalgte taler havde haft på det amerikanske samfund, udnævne I Have a Dream-talen som det 20. århundredes vigtigste amerikanske tale.
Jeg er ikke den store tilhænger af drømme. Faktisk drømmer jeg ret sjældent – hverken om natten eller om dagen! Jeg synes, at drømme er lidt spild af tid. Mit liv er bedre brugt, når jeg holder mig til det håndgribelige: Der er opgaver, der skal løses – arbejde, der skal gøres og tid, der skal bruges og udnyttes fornuftigt! Hvis man bruger tiden til at drømme risikerer man jo, at det, der skal gøres ikke bliver gjort – hverken til tiden eller i det hele taget.
Mennesker, der drømmer, tilhører en ganske særlig utilpasset delmængde af menneskeheden. Vi kender alle sammen mennesker, der hellere skulle passe deres arbejde, gøre det, de har lovet og være lidt mere nærværende og ansvarsbevidste – i stedet for altid at drømme! Det er jo den samme slags mennesker, der altid har en masse store tanker om fremtiden og ideer til alt det, vi andre skal gøre: For de kan jo ikke selv finde ud af at realisere deres tanker og ideer!
Hvordan skal vi nogensinde kunne drive kirke og komme ud til mennesker med evangeliets budskab, hvis vi bare sidder og drømmer? Hvordan vil det gå, hvis ikke alle os, der er så rigeligt udstyret med et praktisk gen, tager affære og planlægger gudstjenester, laver kirkekaffe, synger lovsang og spiller orgel, laver lyd og powerpoint, indkalder til møder og skriver referater, tager vidtgående beslutninger og fører dem ud i livet? Hvor vil det hele ende, hvis vi ikke arrangerer spejdermøder, café, børnekirke, åben kirke, fredagstræf og alt det andet, der jo bare skal gøres for vi kan opfylde vores mission og være ”aktive kristne, engagerede i arbejdet med at skabe de bedst mulige betingelser for at Gud kan give vækst i sin menighed?” Hvor vil det hele ende, hvis vi bare drømmer?
Ved menighedens fødselsdagsgudstjeneste den 7. oktober, blev vi opfordret til at skrive ønsker for Bethelkirken på en lille lap og så hænge ønskerne på et ”ønske-træ”. Vi har en artikel senere i bladet med en hel masse af ønskerne. Fælles for mange af dem er, at folk benyttede lejligheden til at drømme på menighedens vegne – uden hensyn til praktiske problemer, manglende økonomi og andre ubetydelige detaljer!
I fortællingerne i det gamle testamente er det ofte profeterne der drømmer – eller profeterer, om man vil. Profeterne er i mange tilfælde mennesker med et sind, der er åbent for Guds ord og som forstår at videregive drømmene, så andre kan have glæde af dem, blive inspirerede og bruge drømmene til at komme videre i livet. Da Peter prædikede på den første Pinsedag indledte han med ordene fra Joels bog (kp. 3,v. 1): ”… Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner.”
Selvom vi synes, at det er det daglige, praktiske og meget konkrete arbejde, der først og fremmest skal gøres, så har vi som kristne også en pligt til at drømme! Ifølge Joel og Peter er et af tegnene på, at Guds ånd er til stede, netop at vi kan drømme, profetere, se syner – eller på nutids-dansk: få en vision. At være inspireret af Guds ånd er ikke kun at tage sig af alle de praktiske ting, som vi selvfølgelig er nødt til at gøre – for ellers er der hverken tid eller rum til at realisere drømmene. At være inspireret af Guds ånd er også at lade sig fylde med alle de gode ideer Gud giver os om hvordan vi kan formidle budskabet om hans kærlighed til os.
Otte gange i sin tale siger Martin Luther King ”I have a dream”. Hans drømme er meget konkrete og tæt forbundet med et altoverskyggende ønske om social retfærdighed og lige vilkår for sorte og hvide, men til sidst slutter King med at citere fra Esajas, kp. 40, v. 4 og 5: ”Jeg har en drøm, at en dag skal hver en dal hæves, hvert bjerg og hver høj skal sænkes, klippeland skal blive til slette og bakkeland til dal. Herrens herlighed skal åbenbares og alle mennesker skal se den ”
Esajas profeterede og Martin Luther King med ham: Intet af alt det som vi mennesker gør i os selv skal blive tilbage, når Jesus kommer igen, når Herrens herlighed åbenbares for alle mennesker. Så hvorfor er det vi bekymrer os så meget? Drøm og lad Gud inspirere dig til at gøre en indsats i hans rige med de evner han har givet dig. ”I have a dream” – Tænk at kunne drømme sådan. Måske skal jeg bare øve mig på at drømme lidt mere?
Henrik Andersen
Comments