Jeg har lånt en meget sjov og anderledes bog af min gode ven, Klaus. Den handler om Demián, der er i psykoterapi hos den noget aparte terapeut Jorge. Demián fortæller om Jorges ”konsultationsværelse”, at det ligner Jorge selv: Uformelt, rodet, uordentligt, varmt, farverigt og – hvorfor benægte det – lidt beskidt. Men det mest bemærkelsesværdige ved Jorge er hans terapi. Han lader Demián fortælle om de problemer, der nu plager ham og derefter fortæller Jorge en historie. Det er klassiske, moderne eller folkelige historier frit gendigtet af psykoanalytikeren, for at hjælpe hans unge ven med at finde svar på dennes tvivlsspørgsmål.
Første gang Demián opsøger Jorge, fortæller han en grum historie om en cirkuselefant:
”Da jeg var barn, var jeg meget begejstret for at gå i cirkus. Jeg var især tiltrukket af elefanten. Under forestillingen brillerede det kæmpestore dyr med sin enorme vægt og mægtige kræfter. Men efter dens optræden og indtil ganske kort tid før den igen skulle i manegen igen, stod den bundet med en lænke om benet til en lille tøjrepæl, der var banket i jorden. Men pælen var blot et ganske lille stykke træ, der kun gik nogle få centimeter ned i jorden. Og skønt lænken var kraftig og stærk, blev det hurtigt klart for mig, at det mægtige dyr uden problemer kunne rykke tøjrepælen op og flygte. Det er stadig et mysterium for mig. Hvad er det så, der holder elefanten tilbage? Hvorfor flygter den ikke?”
Jorge fortæller videre, at han gennem sin barndom spurgte mange af de voksne, han regnede for særligt kloge: Hans far, onklen og skolelæreren om hvorfor elefanten ikke flygtede. Det eneste svar han fik var, at elefanten ikke flygtede fordi den var dresseret. Men hvorfor så overhovedet tøjre den, når den er dresseret? Først for nylig havde Jorge fået en fornuftig forklaring på spørgsmålet.
Cirkuselefanten flygter ikke, fordi den har været bundet til sådan en pæl fra den var meget, meget lille!
Jorge slutter historien: ”Jeg lukkede øjnene og forestillede mig den forsvarsløse, lille elefant bundet til en pæl. Jeg er sikker på at elefantungen på det tidspunkt hev og sled og svedte i forsøget på at komme fri. Men på trods af dens kræfter var pælen alligevel for stor til at den kunne rykke den op. Jeg forestiller mig at elefantungen er faldet udmattet i søvn for at vågne op og prøve at komme fri igen dagen efter – med samme resultat. Den har forsøgt mange dage indtil den frygtelige dag i dens liv, hvor den accepterede sin magtesløshed og affandt sig med sin skæbne. Den kæmpestore og stærke elefant som vi ser i cirkus i dag, flygter ikke, fordi den tror, at den ikke kan flygte. Den magtesløshed den erfarede som ganske lille har brændt sig fast i hukommelsen. Det mest triste er, at elefanten aldrig siden har sat spørgsmålstegn ved denne erindring. Den har aldrig nogensinde forsøgt at bruge sin styrke og prøve igen.”
Jorge bruger historien til at fortælle Demián om alle de pæle vi mennesker går rundt og føler os bundet til i livet. Ting vi en gang har kæmpet forgæves med og som vi aldrig mere tør kaste os over. Når vi tager tilløb til at prøve rasler lænkerne og vi får øje på tøjrepælen og tænker: ”Jeg kan ikke, og jeg kommer aldrig til at kunne”. Jorge slutter med at sige til Demián: ”Den eneste måde at finde ud af, om du kan, er ved at prøve igen og lægge hele din sjæl i det… Hele din sjæl!”
Da jeg læste historien om cirkuselefanten kom jeg til at tænke på alle de gange Jesus møder mennesker, der har givet op. Mennesker, der er bundet til tøjrepæle og ikke kan komme fri ved egen kraft: Tolderen Zakæus, kvinden ved brønden, kvinden der rører ved Jesu kappe i håb om at alt skal blive godt og alle de syge som Jesus helbreder. De har intet at tabe og lægger nu hele deres sjæl i forsøget på at få Jesus til at hjælpe dem. Og det kræver hele sjælen, hvis man vil nå noget sammen med Jesus. Fortællingen om den rige unge mand, der kommer til Jesus og fortæller om alt det rigtige han har gjort, alle buddene har han holdt. Hvad kræver Jesus mere? Kun at han også forærer al sin rigdom væk, alt det, der står i vejen for at han kan overgive sin sjæl til Jesus.
Du skal være parat til at kaste alt over bord, lægge hele din sjæl i forsøget og tro på det. Tro på at Jesus kan gøre en forskel. Tro på det, der er fortalt om ham. Men hvad så med mig, der har så meget at miste: Mit job, min familie, min position. Hvad skal der blive af mig? Skal jeg ende mine dage som cirkuselefanten, der ikke flygter, fordi den tror, den ikke kan? Skal jeg gå bedrøvet bort ligesom den unge mand i fortællingen?
Nej! For disciplene blev jo også bange og spurgte Jesus ”Hvem kan så blive frelst?”. Jesus så på dem og svarede: ”For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.” Cirkuselefanten havde måske tilstrækkelig fysisk styrke til at rykke tøjrepælen op, men den kunne alligevel ikke. Ligesom elefanten mangler vi styrke til at rykke alle tøjrepælene op i vores liv, til at sprænge lænkerne. Men i modsætning til elefanten kan vi tro på, at selvom det er umuligt for mennesker, så er alting muligt for Gud. Læg hele din sjæl i forsøget og tro på at Gud kan gøre det umulige – også i dit liv!
Henrik Andersen
Bình luận