top of page

En tilståelse: Jeg er stadig spejder…

Den engelske politiker Tony Blair er citeret for at have sagt:

Young people are only 13% of the population but 100% of the future.

Jeg har været spejder siden 1969. Ganske vist med enkelte afbrydelser forårsaget af forbigående kærlighed til mindre væsentlige ting i livet som f.eks. en trehjulet motocrossmaskine, der i øvrigt ikke gengældte min kærlighed for alvor!


Så jeg vendte tilbage til spejderne, da nogle af mine venner fik den tanke, at en hedengangen roverklan i Hvidovre burde genopstå. Det blev nogle gode år med de sjoveste oplevelser: Engang deltog vi i en fejde (for de uindviede: En slags landsdækkende konkurrence), hvor vi skulle lave en mile. Det gjorde vi så… Lige foran kirken vi holdt til i og lige ud til Hvidovrevej. Milen stod der og røg lige så stille og aftenen faldt på. Vi rullede soveposerne ud i kirkens forhal. Der var store vinduer ud til pladsen, så vi kunne ligge og følge udviklingen. I løbet af aftenen stoppede mange borgere op og iagttog fænomenet. Vi havde slukket lyset og kunne følge med fra soveposerne. Da en borger havde været rundt om milen et par gange lyder det ovre fra Rasmus: “Ska’ vi ikke sætte et skilt op: I dag slagter vi en ged!”… Samme Rasmus inviterede os også til juleafslutning engang. Vi skulle se hans nye lejlighed og svendegaven fra kollegerne i VVS-firmaet: En saftkoger, som Rasmus havde omtalt ved flere lejligheder. Vel ankommet og forsynet med gløgg, måtte vi ud i køkkenet og se saftkogeren… et flot apparat i rustfrit stål, der endda var udstyret med en destillationskolonne, hvis formål Rasmus ikke uddybede nærmere. Men for de af os, der kendte til kogeapparater med destillationskolonner fik gløggen en sær bismag resten af aftenen!


Spejderhistorier udmærker sig i øvrigt ved at blive en lille smule bedre hver gang, de bliver fortalt.


Det har ikke altid været lige let at være spejder. Engang i ’80erne var det som om, alle spejderførere helst skulle være skolelærere – eller var det omvendt? I hvert fald kunne man opleve, at mange spejderaktiviteter til forveksling lignede noget, man også lavede i skolen. Det gik over med skolelærerne, mens så kom de unge veluddannede og ikke mindst veltalende kvinder fra storbyen på banen. Det er svært at hamle op med sådan nogle størrelser, hvis man bare er i lære som smed i Øster Hjermitslev. Så smeden gik hjem og ventede på bedre tider. For der kommer altid bedre tider i enhver frivillig organisation. Det er faktisk det, der er med til at gøre frivilligt arbejde så meget sjovere end “rigtigt” arbejde: Ledelsens ideer holder kun, hvis de er gode nok til at gribe de frivillige medarbejdere. Forankring er ikke et buzz-word, det er selve fundamentet i frivillige organisationer.


På trods af skiftende trends og budskaber fra dem, der mente at vide bedst,har jeg oplevet, at det altid er forankringen af selve spejderbevægelsens idé om at udvikle børn og unge til ansvarlige samfundsborgere, der har båret igennem enhver organisatorisk krise eller ledelsesmæssig udfordring.

Det er ønsket om at se børn og unge udvikle sig til hele mennesker, der drivkraften for alle de spejderledere, jeg kender: Det kan godt være, man er god til kort og kompas eller knob og besnøringer, men man skal også være en god kammerat, parat til at tage initiativ, når de andre mister modet og tro på, at man kan gøre en forskel for sine kammerater. Det er slet ikke let, når man er barn og mor og far er ved at blive skilt – eller man er teenager, ser totalt kikset ud og bliver mobbet på Facebook. Gennem spejderarbejdet har man chancen for at lære sig selv at kende og finde ud af, hvordan man kan være noget for andre: Nogle gange på grund af det man er og kan – men ofte på trods af alt det man ikke er og ikke kan.


For nylig blev det udvalg, jeg arbejder i i spejderkorpset suppleret med nogle unge mennesker, der havde både ideer og mod til at dele dem med os andre, der er meget ældre og i mange situationer kan siges at vide bedre: Men her vidste vi slet ikke nok og vi erfarede hurtigt, at vi havde meget at lære af vores yngre spejderkammerater. Det er en gave at opleve, at de principper spejderbevægelsen har arbejdet efter i mere end 100 år virkelig udvikler børn og unge, så de både tør tage ansvar og stå frem med deres ideer.


Børn og unge er 100% af fremtiden. Det er derfor jeg stadig er spejder.


Henrik Andersen


Artikelfoto fra scout.org (World Organisation of Scout Movement, WOSM) - 24. verdens jamboree i 2019

Comentários


bottom of page