top of page

Hver dag tæller – også på arbejde!

Min spejderkammerat Holger døde for kort tid siden af spiserørskræft. En ofte uhelbredelig lidelse som Holger trods alt holdt i skak i fire år. Men nu er det slut. Holger havde et motto: “En dag skal man dø. Men alle de andre dage skal man leve!”. Jeg tænker, at det siger alt om Holgers tilgang til livet – og døden. Og måske også noget om mange af os andre – og vores tilgang til livet.


Jeg er ved at læse Soulaima Gouranis bog “Mod til succes”. Det er sådan en rigtig “tag dig nu sammen og gør noget ved det”-bog. På godt og ondt. Dog mest godt! Soulaima skriver i afsnittet “Tro på det” om forskellene på at have en positiv og negativ tilgang til livets udfordringer og hverdagens opgaver. De negative følelser har rod i menneskets fjerneste fortid. Hvis vi ikke hele tiden holdt øje med trusler og farer endte vi som frokost hos en sabeltiger! Det betyder dog at et fast fokus på de negative ting ved livet, konen, børnene eller arbejdet sætter hjernen i fast alarmberedskab og slukker for mere avancerede hjerne-processer, der skal anvendes til kreativ opgaveløsning, nye ideer, langsigtet planlægning og fest og farver i hverdagen. Omvendt, skriver Gourani, så fortæller positive følelser hjernen, at der ikke er fare på færde og så åbner hjernen for de kreative processer. Vi bliver simpelthen bedre begavet, når vi har flere positive følelser!


Gourani har dog også et forbehold: “Vi taler ikke positiv tænkning. Det hader jeg! Det er det her med, at hvis bare jeg tager ja-hatten på, hvis bare attituden er i orden, så sender jeg god energi ud, og så får jeg mere succes. Hvorimod hvis jeg tager nej-hatten på, hvis jeg synes, noget ikke er i orden, så sender jeg dårlig energi ud og får mere dårlig energi tilbage. Det er en absurd form for tankecensur! I yderste konsekvens betyder det jo, at det er selvforskyldt, hvis folk er langtidsledige eller får kræft… Så er det bare fordi de ikke har en positiv tilgang til livet”.


Det handler altså ikke om, at være påtaget positiv. Gourani skriver: “Negative følelser kan være vrede eller afsavn. Og det kan være en drivkraft uden lige. Hvis man er vred og tvinger sig selv til at være positiv, så mister man en dimension i livet”.


Det handler derimod om at have fokus på “at lægge til på plussiden” – træne optimismen uden at undertrykke alle de andre følelser, der opstår hver dag, f.eks. på arbejdet. Men hvis vi ikke gør noget aktivt, vil vi alt for tit ende med et negativt fokus: Blot sidde helt stille, være klar og vente på at sabeltigeren dukker op for at få sin frokost.


Jyllands-Postens erhvervstillæg havde forleden en historie om en ung dansker, der arbejder i London. Han fortæller om forskellene på danske og engelske arbejdspladser: “Det er meget vigtigt, at man selv siger, når andre har gjort det godt. På vores teammøder i England har vi f.eks. nogle postkort, hvor der er trykt “Thank you” eller “Wow, that’s brilliant!”. Dem kan man give til en person, hvis indsats man gerne vil anerkende samtidig med, at man fortæller alle de andre om, hvorfor man gør det. Det er en rigtig dejlig tradition”.


“Postkort-modellen” vil de fleste af os nok betragte som en anelse “overgearet” på en dansk arbejdsplads. Prøv alligevel at tænke (ærligt) over, hvordan din hverdag vil være, hvis du ud over konstruktiv kritik og faglig feedback også fik uforbeholden ros og tak for din indsats fra dine kolleger. Kun de færreste af os kan bevare pessimismen i den situation!

“En dag skal man dø. Men alle de andre dage skal man leve!”.


Vi kan ligeså godt prøve at få det bedste ud af det – hver dag.


/Henrik

Comments


bottom of page