Du har sikket hørt om dem – Drivhusgasserne! Den altoverskyggende trussel mod fortsat liv på jorden.
Der findes adskillige drivhusgasser (altså gasarter, der hvis de ophobes i atmosfæren, fremmer opvarmningen af jordkloden). Den mest omtalte er uden tvivl kuldioxyd eller kultveilte eller i daglig tale bare CO2. CO2 omtales ofte som en giftig gas og de færreste tænker vel over, at det er den samme gas, der findes i ildslukkeren og i sodavandsflasken.
CO2 dannes, når mennesker og dyr trækker vejret, når gær omdanner sukker til alkohol, men ikke mindst dannes der CO2 når træ, kul, koks, gas, olie og alt muligt andet forbrændes. Man kan sige, at CO2 dannes som en helt naturlig del af livet på jorden. Og som en lige så naturlig del af livet på jorden forbruges CO2 også af fotosyntesen, alle grønne planters vejrtrækning. Populært sagt er der en naturlig CO2-balance i jordens atmosfære – en atmosfære, der helt naturligt indeholder 0,037% CO2.
0,037%? Det er da næsten ingenting. Selvom der så kom dobbelt så meget CO2 i atmosfæren ville det stadigvæk kun være 0,074%. Det kan da umuligt betyde noget som helst? De fleste lærde er enige om, at mere CO2 i atmosfæren fremmer drivhuseffekten. De strides blot om, hvor meget og om den del, der kommer fra forbrænding af træ, kul, koks, gas, olie har så stor betydning, som nogle tror.
0,037%? Det er da næsten ingenting. Jeg kunne forstå, hvis det handlede om 5%, 10% eller 20%, men at en så lille ændring af et så lille tal skulle have global betydning?
0,037%?
Kan så lidt have så stor betydning?
Mennesket har altid frygtet fremtiden og det ukendte. Engang vidste vi, at fremtiden uundgåeligt ville bringe ulykke med sig. Så vi frygtede, at høsten slog fejl og folk sultede, at ukendte sygdomme slog folk ihjel, at stormfloder fordrev folk fra hus og hjem – at krige passerede. Det ukendte gav vi navn og kaldte ”det onde”: Vi frygtede de ”underjordiske” og naboen fik vi dømt som heks, inden hun gjorde for meget skade. Når begivenhederne blev alt for voldsomme og uoverskuelige gav mennesket op og forkyndte jordens undergang.
I dag er vi i stand til at følge al verdens ulykker ”live”. De globale medier har fjernet den sidste rest af overtro på, at lokale naturkatastrofer varsler klodens undergang. Vi oplever jordskælv i Pakistan, oversvømmelser i Thailand, tørke i Afrika, krig i Afghanistan og storm i Biscayen med nogenlunde samme rædsel, som hvis koppen med aftenkaffe vælter ned på det nye gulvtæppe! Jordens undergang har aldrig været længere væk.
At naboen skulle være heks er nærmest hendes eget problem. Hvis det overhovedet interesserer os, kan vi jo læse om det i ugebladene. Frygten for fremtiden er ikke længere konkret og frygten for det ukendte har naturvidenskaben næsten fået bugt med. Vi er begyndt at leve livet som om det aldrig holder op, og de ulykker, der måtte ramme os forbinder vi ikke på nogen måde med jordens undergang. Dertil er vi alt for oplyste.
Hvis det moderne menneske frygter noget overhovedet, er det udelukkende, at sygdom og ulykke vil ramme os personligt eller ramme vores nærmeste. Frygten for det ukendte giver sig i dag mest udslag i en frygt for alt, hvad der er fremmed for os – især mennesker med anden kulturel baggrund og religiøs opfattelse end os selv.
Dengang Jesus vandrede på jorden gætter man på, at jordens samlede befolkning var ca. 300 millioner mennesker. Jesus udgjorde altså 1/300.000.000 af jordens befolkning. Han levede ikke længe og intet af det han sagde, blev udsendt i radio og fjernsyn. Faktisk blev det ikke engang skrevet ned før årtier senere. Men fordi han var Guds søn og havde forstået sin plads i skaber-værket, påvirker hans liv stadigvæk mennesker over hele verden. Et af de gennemgående budskaber i Jesu liv kan sammenfattes i fire ord, som han selv brugte ved flere lejligheder: ”Frygt ikke. Tro kun.”
Et af mine nytårsønsker er, at frygten for at jeg selv eller mine nærmeste rammes af ulykke og frygten for de og det fremmede afløses af forundring og ydmyghed over for skaberværket. Et forunderligt og mangfoldigt skaberværk, men også et skaberværk, hvor alt for mange stadig har meget mere at frygte end mig. Et skaberværk, der trods vores forsøg på at ”lege” Gud stadig er så fantastisk, at 0,037% CO2 skaber balance sammen med milliarder af andre detaljer. Lad os leve på Jesu ord: ”Frygt ikke. Tro kun”.
Godt nytår Henrik Andersen
コメント