Nu er året studentereksamener overstået og de unge mennesker er på vej rundt i lokalmiljøet i forhøjet feststemning og mærkelige køretøjer. Vi ser på dem med en vis overbærenhed og tænker måske, at nu skal de også huske at blive til noget. Alle er vi vel under indflydelse af budskabet fra de fleste politiske partier (ingen nævnt, et enkelt glemt!): At det ikke går med al den slendrian, I behøver ikke rejse jorden flad for at finde ud af, hvad I vil i livet. Beslut jer nu og søg ind på en videregående uddannelse. Så finder I nok meningen med det hele undervejs. I øvrigt kan I multiplicere gennemsnittet med 1,08, hvis I ikke venter mere end 2 år med at komme videre og finde meningen med livet!
Da livets mening således kommer af et kvikt studievalg og et målrettet – og helst også erhvervsrettet – studie, må der naturligvis være et overordentligt stort fokus på karakterer og karaktergennemsnit. Jeg vil give Morten Albæk ret, når han siger: “Hvis vi må gå ud fra at være gennemsnitlige såvel som fejlagtige i tanke såvel som i handling, så er konklusionen, at du intet andet valg har end at arbejde flittigt og vedholdende for at opnå dine mål”. Men at lade karakterer være udtryk for dette er at tillægge karaktersystemet alt for stor vægt. Desværre er det virkeligheden, at karakterer ofte bruges til at definere hele mennesket.
Derfor er det som forældre fuldstændig overvældende og grænseoverskridende at opleve til gymnasiets dimissionsfest, at studine-datterens lærere har indstillet hende til et af gymnasiets tre eftertragtede(?) legater med følgende begrundelse:
“At Astrid ikke er den mest frembrusende og selvhævdende elev, skal man absolut ikke lade sig snyde af. Under det stille og rolige ydre gemmer der sig en lun og enormt inkluderende pige, der altid er positiv og konstruktiv i sin tilgang til hverdagen, det være sig klassekammerater, lærere eller livet generelt. F.eks. har hendes lærere tvunget klassen igennem en hel del anderledes og til tider gakkede forsøg, og Astrid har altid stillet sig forrest med hensyn til at hjælpe med at få tingene til at blive en succes, for hun forsøger altid at se ideen og potentialet frem for begrænsningerne.
Hendes indstilling bidrager således rigtig meget til den gode stemning, man som lærer oplever, når man kommer ind til 3B. Derudover har Astrid et overskud, som hendes klassekammerater og lærere tit nyder godt af. Bl.a var det på hendes initiativ, at klassen fik en rundvisning i Justitsministeriet på klassens studieretningstur til København i efteråret – som den første gymnasieklasse nogensinde! Ikke nok med det, Astrid har sit store engagement i HIX (skolemagasinet) været med til at inspirere til et bedre og stærkere studiemiljø på Aalborg Tekniske Gymnasium som helhed. Derfor mener vi, at Astrid er den helt rigtige kandidat til legatet.”
Hun fik legatet… og selv om gennemsnittet var mere end almindelig pænt, tæller det bare ikke så meget mere.
Henrik Andersen
Comments