Citatet er fra Soulaima Gouranis bog “Mod til succes”, hvor hun bl.a. skriver om, at den næste generation på arbejdsmarkedet skal være “selvstændige, risikovillige og robuste”. Idet hele taget fokuserer Gourani i sin bog meget på, at fremtidens medarbejdere og ledere ikke så meget har succes på grund af faglig dygtighed som på grund af deres evne til at indgå i relationer og dele viden.
Gourani er i tråd med f.eks. Lars Kolind, der i bogen “Unboss” beskriver, hvordan virksomheden, strukturen, medarbejderne, arbejdet, kontoret, marketing, indkøb, salg, produktion, risiko, videnstyring – kort sagt alt(!) skal unboss’es. Med andre ord fjernes den kendte hierarkiske opbygning med ledere, der leder og faglige eksperter, der forsker, udvikler, produktionsplanlægger osv. til fordel for en mindre tydelig organisation, der i højere grad er baseret på relationer.
Gourani og Kolind – og med dem flere andre trendsættere i moderne ledelse – er enige om, at fremtidens medarbejdere ikke er “funktionærtyper”, der møder hver morgen, friske og veludhvilede for at tage fat på det arbejde, chefen har lagt til rette for dem. Tværtimod er fremtidens medarbejdere mennesker, der ikke blot kan arbejde og lede sig selv, men også mennesker, der helt naturligt indgår i relationer og behersker kunsten at dele viden.
Fremtidens medarbejdere og især fremtidens ledere er som nævnt ikke nødvendigvis fagligt dygtige. Til gengæld er de dygtige til at gennemskue, hvordan man får løst opgaven. De er dygtige til at finde ressourcer til at løse opgaven og de ved, at intet er vigtigere end at levere den rigtige vare i den rigtige kvalitet til tiden og til prisen. Men ledere og medarbejdere i fremtiden er også – eller måske især – dygtige til at “sælge” sig selv, at iscenesætte sig selv, så omgivelserne forstår, at her findes den bedste løsning på den aktuelle opgave.
“Verden tilhører de ekstroverte!” fortsætter Gourani. Man kan frygte, at hun har ret.
Frygte fordi det vil betyde, at introverte mennesker får det endnu sværere på jobmarkedet. I dag er det måske svært, men vel stadig muligt at få et helt almindeligt funktionærjob, hvis man møder op med rene negle til jobsamtalen, udviser ægte interesse for jobbet, kan dokumentere erfaring og kompetence og i øvrigt præsentere sig som en ansvarlig – kommende – medarbejder, virksomheden kan have tillid til.
Måske er du ikke den store “haj” til at give “key notes” til hundredevis af nye kunder, måske har du ikke figuren til at være firmaets kvinde i den nyeste reklamefilm eller også mangler du det kreative gen, der får afdelingen til at sukke “wow”, når du ruller din nyeste “prezi.com”-præsentation ud på afdelingsmødet. Måske har du slet ikke søgt et job, hvor kravet var, at du skulle være ung, smuk, kreativ – og ekstrovert?
I fremtiden er det måske slet ikke dine faglige kvalifikationer, virksomheden er interesseret i? Måske “køber” virksomheden i højere grad dine evner til at skabe netværk, udnytte ressourcer på tværs af organisatoriske grænser, forstå komplicerede relationer mellem mennesker inde i og udenfor organisationen – og kunne udnytte denne forståelse til at positionere dig selv, din virksomhed eller din afdeling endnu bedre til det næste “slag”?
“Jamen, det er vel de krav ledere altid har skullet honorere?” tænker du. “Ja” er svaret! Engang stillede man kun disse krav til ledere på et strategisk niveau. Hvis man skal tro på dem, der mener at kende den næste trend, så vil det i en nær fremtid være krav, vi alle sammen bliver mødt af til en jobsamtale.
Ifølge Gourani bliver du taber i kampen om det fede job, hvis du ikke er den ekstroverte medarbejder, der er selvstændig, risikovillig og robust.
For os andre må vi bare håbe, at der trods alt er job tilbage til de introverte funktionærtyper, der ikke forstod budskabet og som mødte i morges kl. 8 præcis for at passe bogholderiet, personalekontoret, produktionsplanlægningen og alt det andet, der indtil videre kræver en indsats i hverdagen og som ikke kan erstattes af nye spændende relationer.
Hævet over enhver tvivl er det, at fremtidens arbejdsmarked vil blive langt mere diffust, sværere at gennemskue for den enkelte og derfor også langt mere stressende at være en del af. Det er allerede i dag en stor opgave i hverdagen for mange ledere at reducere kompleksitet for medarbejderne, så de kan koncentrere sig om kerneopgaven. Den ledelsesopgave bliver ikke mindre i fremtiden.
Henrik Andersen
Comentários