Den 21. marts er det 57 år siden Royal Air Force bombede Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, i København. De fleste kender nok historien enten fra dagspressen dengang – eller fra historieundervisningen i skolen siden hen.
Aktionen kostede alt for mange menneskeliv:
nonnerne og børnene på den franske skole, der blev ramt fordi en piloterne tog helt fejl af målet – og flere fulgte efter.
civile i de beboelsesejendomme, der også blev ramt
enkelte danske frihedskæmpere, der var spærret inde hos Gestapo
en del tyske soldater
og 9 engelske piloter
Dengang og nu spørger mange sig selv, om det var tabene værd. Hvor meget er 86 børns liv værd? Hvad er en engelsk pilots liv værd? – eller en tysk soldats liv? Er nogle mennesker mere værd end andre? Hvad er livet værd, hvis man får en meningsløs død?
Det er snart påske Det er et godt tidspunkt at tænke over, hvor meget et menneskeliv er værd. Et godt tidspunkt at læse det nye testamentes beretning om tømrersønnen fra Nazareth, der blev henrettet af romerne. Manden, der påstod, at han ved sin død kunne frelse mennesker fra undergang. Manden, der ifølge beretningen overvandt døden og genopstod.
Selvom man ikke tror på beretningen om at Jesus er Guds søn og det derfor var muligt for ham at overvinde døden, så bør man alligevel tænke over, at han frivilligt ofrede sig for det, han troede på: At menneskeliv er så meget værd, at de ikke må gå til spilde.
RAF-piloterne i 1945 må have tænkt på sammen måde: At de selv kunne dø, men at aktionen var vigtig, for at andre kunne gå fri. Men kommer regnskabet nogensinde til at gå op? Stemmer kredit og debet – er der balance mellem livets aktiver og passiver? Kan vi opregne tabte menneskeliv i forhold til sparede menneskeliv? Døde Jesus ikke forgæves, når vi stadig ikke har forstået at leve sammen på menneskeværdig vis?
Menneskelivet er unikt. Og regnestykker, hvori der indgår menneskeliv, kan aldrig rettes efter en facitliste. Jesu død giver ikke umiddelbar mening. Ofrene på den franske skole forekommer stadig lige meningsløse. Men Jesu død giver selve livet mening, fordi han ofrede sig for vores skyld.
I vores menighedsarbejde er det vigtigt, at vi ikke lader alverdens meningsløse hændelser skygge for det egentlige budskab: Selv om mange mennesker lider en meningsløs død, selv om mange mennesker lider på krop og sjæl hele livet, selv om mange mennesker selv giver op og ikke orker mere – så har deres liv ikke været meningsløst. Uanset hvor usselt og ligegyldigt et menneskeliv kan forekomme os, så har Gud ikke skabt mennesker til meningsløse liv. Som en kristen kirke har vi pligt til at forkynde påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Ikke for at forklare døden eller give den mening, men for at give livet mening for alle de mennesker vi møder på vores vej.
Henrik Andersen
Commentaires