top of page

Kirke – for hvem?

Men at vi traf en beslutning, der har været til glæde for både mennesker og menighed, kan der ikke længere være tvivl om.

I forbindelse med udarbejdelsen af et jubilæumsskrift for Bethelkirkens 175 års jubilæum i 2015 blev jeg opfordret til at skrive en kort artikel, der kort opsummerer Bethelkirkens arbejde med kriterier for medlemskab i 2005/2006. Artiklen kan læses her:


Ligesom i andre menigheder havde der også i Bethelkirken fra tid til anden været samtaler omkring kriterier for medlemskab. De fleste af disse samtaler var ganske uofficielle og foregik ofte ”mand og mand i mellem”. Menighedens officielle holdning var, at medlemskab var betinget af troendes dåb. En holdning, der havde fået mennesker til at flytte til Bethelkirken, fordi deres tidligere menighed valgte at optage medlemmer efter andre kriterier. Som i de fleste andre baptistmenigheder var netop kriterier for medlemsoptagelse forbundet med stærke følelser.


De konkrete overvejelser om kriterier for medlemskab blev sat i gang, da en ung barnedøbt kvinde ønskede at blive en del af menigheden. Ikke blot en del af fællesskabet, for det var hun allerede: Aktiv i ungdomsarbejdet og flittig gæst ved gudstjenesterne. Men medlem af menigheden. Barnedåben havde dog en central betydning i hendes liv, og derfor var troendes dåb ikke en mulighed – hvorfor medlemskab af Bethelkirken så heller ikke var en mulighed.


Flere blev stødt over menighedens faste holdning i denne sag og opfordrede til at menigheden begyndte at arbejde med kriterierne for medlemskab. I løbet af efteråret 2005 og foråret 2006 arbejdede en lille gruppe med de mange spørgsmål, der rejste sig. Fra starten var der fokus på, at processen skulle tage den tid, der var nødvendig – så mange, som muligt skulle inddrages, og menighedens medlemmer skulle udfordres på deres fordomme. Der var enighed om, at spørgsmålet ikke måtte føre til splittelse, og at afstemninger om emnet skulle undgås. Henover vinteren var der indkaldt til fire menighedsmøder med det ene emne som dagsorden. Gruppens medlemmer holdt oplæg, som efterfølgende kunne debatteres i grupper eller efterfølgende i netværksgrupperne. Menigheden var meget engageret i spørgsmålet.


En del af processen omfattede et forsøg på at søge tilbage til rødderne. Ikke blot de baptistiske rødder, men det nye testamentes fortællinger og budskaber om dåb. Mange blev overrasket over, at ikke engang Jesus var ”klar i spyttet” om, at man skulle døbes for at være medlem af forsamlingen. Jesus havde slet ikke en menighed, men var i langt højere grad leder af en ustruktureret bevægelse. Først senere dukkede de første menigheder op: Men heller ikke her var der klare signaler til støtte for den ene eller anden holdning.


Således bevægede vi os længere og længere ud på Herrens mark, til sidst overladt til os selv og vores egen opfattelse af, hvordan en moderne baptistmenighed i 2006 skulle fungere. Vi valgte at fokusere på, at medlemskab af Bethelkirken skulle baseres på den enkeltes tro på Jesus Kristus som Herre og Frelser – og bekendelse af denne tro. Og at medlemskab er indtræden i et fællesskab af troende brødre og søstre, mere end udførelse af en rituel handling.


Vi brugte lang tid på processen, meget lang tid. Men vi havde den glæde at opleve, at der opstod en forunderlig konsensus om beslutningen. Og senere har vi haft den glæde at opleve, at mennesker i periferien af menigheden er blevet medlemmer af fællesskabet, netop fordi vi ændrede holdning. Og vi har oplevet, at medlemmer optaget på bekendelse efter undervisning og liv i kirken har ønsket at blive døbt.

Om vi kom nærmere sandheden om kriterier for medlemskab af en kristen menighed i 2006 er der heldigvis ingen, der ved. Men at vi traf en beslutning, der har været til glæde for både mennesker og menighed, kan der ikke længere være tvivl om.


Henrik Andersen


Artikelillustration fra Transformation Films fra Pexels

コメント


bottom of page