En beretning om en anderledes invitation. En invitation til en middag med fælles refleksion over livet og troen
For et stykke tid siden modtog jeg en invitation. En middagsinvitation. Men den var ikke som de fleste middagsinvitationer, jeg har fået. Indledningen lød:”Vi er fire venner, der er nået lidt over midtvejs i livet. Det sidste års tid har vi haft nogle samtaler om, hvad vi oplever som særligt – og nogle gange også særligt udfordrende – ved den del af livet, som vi nu er i. Hvordan påvirker det vores tro, og hvad gør det ved vores tanker om kirke?”
Det kunne være en invitation til at deltage i endnu en cellegruppe eller endnu en samtaleaften i kirken. De fire venner fortsatte: ”Disse samtaler har givet os lyst til at snakke med flere, der er samme sted i livet.” Men så hørte ligheden med de sædvanlige invitationer op. For denne invitation fortsatte: ”Vi har brygget en aften sammen bestående af tre retter lækker mad, kreeret af kokken…”
En middagsinvitation med indbygget samtale, åbenbart til et sted ude i byen med egen kok.
Så gik tiden
Men tiden gik. Jeg forsøgte at fortrænge invitationen. Det var vist ikke lige mig. Jeg er smertelig bevidst om min krop og mit sinds aldersbetingede og snigende langsomme degenerering. Det behøver jeg ikke dele med andre. Efter moderat psykisk pres fra min kone indvilgede jeg alligevel. Det var også kun lige inden svarfristen udløb.
Aalborg Universitet?
En mørk og sludfyldt fredag aften begav vi os afsted mod Aalborg Universitet, der åbenbart skjulte et spisested af en vis kvalitet. Jeg tænkte over ironien i at invitere os, der er ”lidt over midtvejs i livet”, til middag og samtale om livet på universitetet. Det ubetingede symbol på ungdommelig stræben mod høje mål.
Her er det på plads med en indrømmelse: En uges tid før arrangementet modtog vi en opkrævning på e-mail. Jeg foldede modtager-listen ud og konstaterede, at jeg faktisk kendte de fleste. Således beroliget, var det kun at vente på dagen.
Samtalen
Jeg skal spare jer for detaljerne. Der var oplæg mellem retterne, spørgsmål til samtale ved bordene og venlig insisteren på, at det hele ikke skulle ende i meningsløs konversation men derimod i meningsfuld samtale.
Som aftenen skred frem, kunne jeg konstatere, at vi tog opgaven alvorligt. Lysten til at dele liv og i særdeleshed kirkeliv fyldte hos de fleste. Der var en vilje til at lytte til andres tanker, overvejelser og argumenter. Både når det handlede om livet udenfor kirken, men også når det handlede om det liv, vi ønskede at leve i kirken.
Perspektiver
Der var perspektiv på alder, men ikke alder alene. Vi talte om åndelige stier: Ud i naturen eller stille bøn? Intellektuel forståelse eller følelser? Hjælpe andre mennesker eller kæmpe for en sag? Ved bord tre konkluderede vi, at alder ikke definerer vores valg af åndelig sti i livet. Livet er meget større og det gælder om at finde det, der giver os liv og hjælp på vandringen.
Et gennemgående træk i samtalen ved bord tre var også en lyst til at favne diversiteten. Der var bred enighed om, at kirkens fremtid afhænger af, om fællesskabet kan rumme dem, der tænker og lever anderledes end normen i fællesskabet. Hvis der kun er plads til en enkelt åndelig sti i kirken, så er kirkelivet på vej ad en blind vej.
Refleksion
Vi var nået frem til desserten og kaffen. Efter tak for deltagelsen fra de fire venner, der havde inviteret, gik selskabet langsomt i opløsning. Vi begav os ud i det våde vintermørke med nye erfaringer om fællesskab i kirken for alle os, der er ”nået lidt over midtvejs” i livet.
Mens duggen forsvandt fra forruden i bilen hjemad, tænkte jeg over den gode dialog. Lysten til at deltage positivt i samtalen. Engagementet. Fornemmelsen af, at vi stadig har noget at bidrage med. Hvor kom det fra? Skyldtes det selskabet, den gode mad, oplægsholderen eller stedet? Eller havde Helligånden sneget sig ind på universitetet denne vinterkolde våde fredag aften?
Artiklens illustration– er skabt med Microsoft Bings kunstige intelligens, Image Creator. Opgaven (kaldet “prompt”) til maskinen lød: “Et middagsselskab med otte personer på omkring 60 år ved et rundt bord. Sløret baggrund med byudsigt og en kirke et sted i billedet. Meget detaljeret, dramatisk belysning.”
Denne artikel er også udgivet som en kommentar på webmediet baptist.dk den 21. januar 2024.