Bullshit-bingo er spillet, hvor du skriver alle ledelsens meningsløse buzzwords på en spilleplade. Hver gang ledelsen bruger buzzwords'ene er du et skridt nærmere fuld plade og Bullshit-bingo! Hvis det går for stærkt med at få bullshitbingo, bør du overveje om ledelsens kommunikation er årsag til, at du ikke kan få øje på meningen med dit arbejde.
Når forandringen ikke fryder
På min arbejdsplads er vi i gang med en større forandringsproces. Vi kritiserer etablerede strukturer og årelange rutiner og forandrer dem i et væk . Medarbejderne forstår ikke meningen med forandringerne. Ledelsens forklaringer forstår de heller ikke. Pladen er fuld!
Når ledelsen forklarer og begrunder bruger den ord og begreber som: "konsolideringsprojekt", "understøtte visionerne fremadrettet", "håndtere nye teknologier", "grøn omstilling", "ensartet struktur", "fremme samarbejdet" og "grundlag for flere synergier". Vi forsikrer, at "forandringerne medfører god jobtilfredshed, udviklingsmuligheder og ikke mindst god work-life balance" for den enkelte medarbejder.
Men medarbejderne tror ikke på løfterne. De forstår ikke meningen, hverken med de ord, der bliver brugt eller den forandring, ordene beskriver.
"Vi forstår ikke hvorfor," siger min kollega, elektrikeren, og fortsætter: "Men hvis bare direktøren ville stille sig op og sige, at det er hans beslutning, så er det OK. Så kan vi komme videre." Det er bare ikke sandt. Vi kommer ikke videre, før vi finder meningen med det, der rammer os.
Victor Frankl om mening og motivation
Den østrigske psykiater og jøde, Victor Frankl, tilbragte tre år i nazistiske koncentrationslejre under anden verdenskrig. Fra 1942 til 1944 opholdt han sig i Theresienstadt og fra 1944 til april 1945 i udryddelseslejren Auschwitz. Under de umenneskelige forhold så Frankl, at de mænd, der havde overskud til at trøste andre og give deres sidste bid brød væk, overlevede længst.
I bogen "Man's Search for Meaning" fortæller Frankl, at de fanger, der hurtigt degenererede og gav op, var dem, der lod deres indre moral og åndsliv falme. De fanger, der formåede at holde fast i en mening med livet, oplevede større styrke til at modstå elendigheden.
Frankl så "overleverne" som levende beviser på, at man kan tage alt fra et menneske, undtagen evnen til at vælge vores mentale indstilling uanset omstændighederne.
Victor Frankl brugte sine erfaringer under krigen til at udvikle Logoterapien. En form for eksistentiel terapi, hvor grundtanken er, at man kan overvinde det, der rammer en, hvis man kan finde meningen med det.
Frankl hævder at mening er princippet bag al motivation. Uden mening ingen motivation. Heller ikke i arbejdslivet. Med Nietsche i bagagen siger Frankl, at viljen til at finde meningen er en vilje til at finde et højere formål med vores handlinger. Det er den kraft, der driver og motiverer os. Også i arbejdslivet.
Vi skal (gen)finde meningen
Derfor er den helt gal, når elektrikeren på mit arbejde kun ønsker at høre direktøren tage ansvaret for forandringerne. Det hjælper ham ikke. Han kommer ikke videre. Vi er nødt til at hjælpe elektrikeren og hans kolleger med at finde viljen til at finde formålet med deres handlinger i hverdagen.
Jeg tror, vi skal lægge de store og uforståelige forandringer lidt til side: Det er svært, for det fylder alt! Men alligevel - forsøget skal gøres. Så skal vi hver især fortælle historien om, hvorfor jeg er på den her arbejdsplads, hvad det er, der giver mig glæde og gode oplevelser i hverdagen. Hvad er det, der giver mening i mit arbejdsliv. Billedlig talt skal vi forsøge at "trøste" kollegerne og "give dem vores sidste bid brød". Ved at tage små skridt kan vi i fællesskab finde mening og i fællesskab overkomme den forandring, der har ramt os. Sammen med meningen vender motivationen forhåbentlig tilbage igen.
... og om lidt er det forfra
Ingen forandring varer evigt. Der er altid en ny på vej. Når vi har skabt mening og fundet motivationen er pladen ryddet og vi er klar til en ny omgang bullshit-bingo
