top of page

Respekt

Du har sikkert hørt og set det – enten i virkeligheden eller på film: Unge mennesker, der klapper håndflader og siger ”Respekt!” Midt i det slang, der altid har præget unge menneskers sprog, er respekt pludselig blevet et ord ”man” bruger for at udtrykke netop respekt for noget andre har sagt eller gjort. Men respekt er langt fra det, der præger moderne mennesker. Faktisk udviser vi mindre og mindre respekt for hinanden – måske netop derfor har ordet respekt fået en renæssance blandt de unge.


I forsommeren kunne man læse og høre i medierne, at lærere og pædagoger nu havde fået nok af børn og unges sprog i skoler og fritidsordninger. Meldingen var at børn på 13 år talte så råt og hæsligt til hinanden – og til de voksne – at det var hinsides enhver form for respekt. Ord og vendinger hentet fra engelsksprogede voldsfilm og ditto computerspil er blevet hverdagssprog sammen med det danske sprogs mest obskøne gloser. Respekten for kammerater og voksne er på vej væk – forråelse og stupiditet på vej ind.


Undersøgelser af danske bilisters vaner – og især uvaner – viser at respekten i trafikken er længere væk end en by i Rusland. Vi kører for hurtigt, når det passer os – og vi kører som om det offentlige vejnet er vores private Ring Djursland. Fodgængere, rulleskøjteløbere, skatere og cyklister – ingen har noget at lade andre høre. Når først vi kommer ud i trafikken gælder den stærkestes ret. Den stærkeste er som regel ham eller hende i det firhjulede køretøj: Forleden kunne man dog læse i avisen om en cyklist, der følte sig forulempet af en HT-bus – Cyklisten stod på bussen, flåede klippekort-automaten af og dunkede buschaufføren i hovedet med den. Den stærkestes ret – og kontant afregning. Respekten for andre trafikanter er på vej væk – forråelse og stupiditet på vej ind.


I samfundet vinder tanker om at man er sig selv nærmest mere og mere frem på bekostning af tidligere tiders respekt for fællesskabets behov. På det lokale plan ser man politikere, der hellere vil sikre deres eftermæle i form af bygningsværker end at bruge penge på skolerne. På landsplan scorer man point ved at appellere til vores frygt for det fremmede, det ukendte og fremtiden. Internationalt sparer vi på bistandshjælpen, så vi kan udbygge motorvejsnettet: Vi kan jo ikke få gang i hjulene, udviklingen og vækstraterne, hvis vi ikke kan køre 130 km/t. Er respekten for medmennesket på vej væk – eller forstår jeg bare ikke den nye samfunds- og verdensorden?


Man kan med rette sige, at respekt for hinanden ikke er noget kristendommen har patent på. Lige så lidt som kristendommen har patent på kærlighed, forståelse og tilgivelse. Ethvert ordentligt mennesker udviser respekt for sine medmennesker i tale og handlinger. Ethvert ordentligt menneske elsker sin familie, udviser forståelse for anderledes tænkende og tilgiver gerne mindre uretfærdigheder.


Alligevel fylder respekten meget i vores menighedsfællesskab. Så meget at en søndagsskole, der ikke hviler på gensidig respekt mellem børn og voksne, er utænkelig for os. Lige så lidt kan vi lave spejderarbejde, hvis vi ikke respekterer at børn og unge er forskellige og skal behandles forskelligt. I vores ungdomsarbejde forsøger vi også at lære de unge, at ”enhver er sig selv nok”-mentaliteten ikke kan bruges i et kristent fællesskab. I menigheden, hvor vi skal have 250 vidt forskellige mennesker til at fungere sammen går det heller ikke uden gensidig respekt for hinanden. Nogle gange går det selvfølgelig helt galt: Vi glemmer respekten for hinanden og får sagt eller gjort nogle uoverlagte ting. Ingen er perfekt – kristen eller ej. Men hvorfor så al den snak om respekt? Fordi vi i børnehaver, skoler, fritidsordninger, klubber, aftenskoler og mange andre steder lærer at vi skal respektere hinanden – men det er kun i kirken vi lærer hvorfor!


Det er jo ganske banalt – vi lærte det i søndagsskolen: Gud skabte mennesket i sit billede – Mennesket er Guds opfindelse – fra idé til færdigt produkt! Forestil dig at du køber en smuk lerkrukke af en dygtig pottemager. Pottemageren har brugt lang tid og alle sine kreative evner for at lave lerkrukken. Du køber lerkrukken, får måske endda ”pruttet” prisen lidt ned – men på vej ud af pottemagerens værksted kommer du i tanke om at lerkrukken ikke helt passer i din samling. Du smider krukken i kassen med skår og går hjem – Hvad tror du pottemageren tænker om dig?


Mennesket er Guds skabning, derfor skal vi behandle hinanden med respekt. Det gælder fra de mindste ting vi siger til og om hinanden og til de største beslutninger statsmænd tager om lande og folkeslag. Hvis vi alene baserer respekten for hinanden på menneskerettigheder og humanistiske læresætninger, så driver grænserne for gensidig respekt med de politiske vinde og samfundets udvikling. Griber vi derimod vores bibel og bruger dens ord som udgangspunkt for respekten for medmennesket, så er vi på langt sikrere grund. Bjergprædikenen i Matthæus-evangeliet er ikke det dårligste sted at begynde. I kapitel 7, vers 12, står der f.eks. „Derfor: Alt hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.”


Henrik Andersen

bottom of page