Vordende journalister lærer blandt meget andet dette gode råd: „Don’t tell it – Show it” – „Lad være med at fortælle det – Vis det”. Måske er det ikke kun journalister, der har brug for dette råd?
18 „kommunikationsmedarbejdere” fra nordjyske baptistmenigheder deltog i midten af juni i et seminar afholdt af BaptistKirkens kommunikationskonsulent, Rie Andersen, i Bethelkirken. Rie bad os om at sætte fokus på vores vision og mission og forklare for hinanden hvad der var lige præcis var det vigtigste mål i hver menighed. Helt uden undtagelser var enighed om, at vi skal være bredt favnende fællesskaber, der bringer evangeliet til mennesker. Alle var glade – det kunne jo ikke være helt forkert, når vi alle sammen var enige om det!
Nu stillede Rie så spørgsmålet: „Kan man se det på jeres kommunikation? Internt i menigheden? Eller eksternt med jeres omgivelser. Hvordan afspejles jeres overordnede målsætning som menighed i den måde I kommunikerer på?” – Med andre ord: Viser målsætningen sig gennem handling og ikke kun gennem ord? Så blev der pudsigt nok lidt mere stille i forsamlingen. For sandt at sige var der nok ikke nogen af os, der virkelig havde overvejet, om vores kommunikation lever op til menighedens målsætning.
Det slog mig pludselig, at det her ikke kun handlede om kommunikation, men om alt det vi foretager os i menigheden. Viser vi, hvad vi vil – eller fortæller vi bare om det? Gør vi budskabet troværdigt gennem handling – eller nøjes vi med ordene?
Nu kan sådan nogle overvejelser virke lidt „akademiske”. Men jeg tror, der med mellemrum er sundt for et fællesskab som vores at kigge på, om det vi gør virkelig bringer os tættere på målet. Det er ikke nok at sige det – vi skal også vise eller gøre det.
Vision og Mission Bethelkirkens vision er at være en menighed, hvorfra Guds ord når ud til mennesker.
I vores mission skriver vi at: Bethelkirken er en menighed, der viser omsorg for det enkelte menneske som Guds mest værdifulde skabning. Bethelkirken er en menighed, hvor vi vokser som kristne, hvor vi accepterer forskellighed og gennem samtale skaber enhed i mangfoldighed. Bethelkirken er en menighed af aktive kristne, engagerede i arbejdet med at skabe de bedst mulige betingelser for at Gud kan give vækst i sin menighed.
Afspejles disse fine ord i vores handlinger? Gør vi det eller nøjes vi med at sige det?
Ja – vi gør det! – vil de fleste af os nok svare. Og det er da også sandt. Vi viser omsorg for de svageste, for de syge, for dem der trænger til omsorg. Vi accepterer forskellighed og vi taler sammen… rigtig meget endda. Vi er aktive kristne og vi arbejder også hårdt på at skabe gode betingelser for at Gud kan give vækst. De senere år har Gud givet vækst langt ud over, hvad vi helt forstår. Så vi gør det – vi fortæller ikke kun om det.
Men det er kun et skridt på vejen – næste skridt er at være et inkluderende fællesskab i langt højere grad end vi er i dag. I Bethelkirken er vi rigtig gode til at tage imod de mennesker, der kommer til os. De får en god, nærværende gudstjeneste med „krop og sjæl”, tit får de også frokost og et tilbud om at komme med i en menighedsgruppe. Men i alt for mange tilfælde er vi ikke gode nok til at inkludere disse nye i vores etablerede fællesskab. Det siges, at vi har mange stærke sociale bindinger, som alt for sjældent løser sig op for at inkludere de nye. Vi skal altså blive bedre til at vise det – ikke kun sige det.
Men den enkelte har også et ansvar. Læser man videre i vores værdigrundlag står der flere gange: „den enkelte bidrager” og ”den enkelte yder”. Fællesskabet har en forventning om, at det enkelte menneske, der er i fællesskabet eller gerne vil være en del af det, selv tager ansvar. Hvis man ikke selv opsøger fællesskabet og forsøger at bidrage til det, bliver det aldrig inkluderende. Fællesskabet skal udfordres af dem, der står udenfor og vil være med. Vi skal hver især vise, at vi vil være med i fællesskabet. Vi kan ikke nøjes med at sige det.
Bed og arbejd Bed for at vores fællesskab ikke kun bliver større, men også bliver mere rummeligt. Bed om at vi bliver bedre til at vise, at vi gerne vil have nye med i fællesskabet og bed om, at du må vise fællesskabet, hvordan det bliver mere rummeligt. Arbejd altid for fællesskabet. Vis at du er en del af det – det er ikke nok at sige det. Arbejd på at styrke fællesskabet gennem handlinger, der gør fællesskabet stærkere.
Start med altid at sige „vi”, når du fortæller om fællesskabet i vores menighed.
Henrik Andersen